OM MIG

KVINDELIV. MODERSKAB & FAMILIE

Om mig

Udover at behandle i klinikken, laver jeg workshops - både online og face-to-face i mødregrupper og til events. Jeg holder foredrag om babybehandling, omkring moderskabet og dets både hårde og skønne sider, samt omkring dét at være hjemmegående i en moderne tid.


Følg med her, på bloggen og på min facebookside! Hvor jeg ofte kommer med tips, tricks og brevkassesvar.


Skriv gerne til mig på kontakt@hjertehjem.dk, hvis du har spørgsmål <3


Knus & kram,

Kathrine

Mit navn er Kathrine, jeg er 29 år og mor til Egon & Elva. Min lille familie og jeg flyttede fra Århus til Svendborg, da Egon var en lille gut, for at finde en anden ro og tid. Her bor vi endnu alle fire i et skønt hus tæt ved by, skov og strand. En slags mini-Århus, kan jeg godt lide at kalde Svendborg.


Jeg er uddannet alternativ baby- og børnebehandler hos Katrine Birk og er også certificeret Tryk og glad behandler på andet år. Det er sådan at Tryk og glad-certifikatet skal opdateres hvert år, så når du har en Tryk og glad-behandler i hånden, er du altid sikret den nyeste viden indenfor alternativ behandling af babyer og børn.


Udover at være uddannet baby- og børnebehandler, har jeg modtaget kursus i energimassage for babyer og børn, babymassagekursus og kursus i ernæring til småbørn og gravide.


Jeg er pt. ved at uddanne mig til ammerådgiver, holistisk fødselshjælper og få et dækkende kursus indenfor homøopatien, så jeg kan vejlede forældre og andre i brugen af de homøopatiske midler til dem selv og deres børn.


Alt i alt er jeg bare pisse hamrende glad for at være der i livet hvor jeg er! Og jeg vil elske at have dig og/eller dit barn i min klinik, som du finder centralt i Svendborg.